23948sdkhjf

Intelligent robot øger mulighederne

I tæt samarbejde har danske forskere og dansk industri udviklet en ny generation af intelligente robotter, der giver helt nye muligheder og kan være med til at trække ellers outsourcet manuelt produktionsarbejde hjem fra udlandet.
Der er store forventninger til de nyudviklede intelligente robotter, der forventes at komme på markedet i Danmark og resten af Norden i løbet af andet kvartal i år.

Det er Syddansk Universitet og Forskerparken Novi i Aalborg, der sammen med Grundfos og ingeniørfirmaet T&O Stelectric Development i Randers har udviklet den nye generation af robotter, og forventningerne er tårnhøje.

- Den nye, intelligente robotteknologi er så banebrydende, at den vil kunne hente en del af det manuelle produktionsarbejde hjem til Danmark, som ellers er udflaget til lavtlønslande. Samtidig åbner den op for helt nye eksportmuligheder, forudser direktør Jens Overgaard fra T&O Stelectric Development til Dagbladet Børsen.

Til forskel for de nuværende robotter kan de nye robotter udføre langt mere komplicerede opgaver.

Bagmændene bag robotterne har udviklet et intelligent øje, der gør robotten i stand til at skelne forskellige genstande fra hinanden, ligesom robotten kan arbejde med genstande, der ikke ligger struktureret i kasser eller på paller.

Det åbner op for at bruge robotten i mange flere produktionssammenhænge, end det er tilfældet i dag.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078