23948sdkhjf

Sanistål og Norgren i tæt parløb

Brugere af pneumatik-produkter i Danmark kan se frem til helt nye muligheder, efter at Sanistål og Norgren har indgået strategisk samarbejdsaftale.
Fra 1. januar 2009 vil Sanistål tilbyde sine kunder Norgrens brede program inden for pneumatik-produkter. Dermed bliver pneumatik et at Saniståls fokusområder i de kommende år, og det betyder store fordele for industrikunder i hele landet.

- Sanistål og Norgren passer utrolig godt sammen. Sanistål er i forvejen stærke på de passive pneumatik-produkter, mens Norgren har Danmarks mest anerkendte produktprogram – ikke mindst inden for de aktive pneumatik-produkter. Her har de også en enorm teknisk ekspertise, som vi kommer til at trække på, og det betyder, at kunderne nu kan få både de bedste produkter og den bedste rådgivning på ét sted, siger salgsdirektør i Sanistål Industri, Henrik Hübner.

Med aftalen vil Norgrens produktprogram blive markedsført meget bredt. Sanistål har i forvejen landets største kontaktnet til industrien og Danmarks bredeste produktpalette, og produktchef hos Sanistål, Søren Bostlund Jacobsen, kan se store synergi-fordele i samarbejdet - både for de to virksomheder og kunderne.

- Samarbejdet betyder, at Norgren især bliver mere eksponeret på eftermarkedet, hvor Sanistål er stærkt repræsenteret ude hos kunderne, mens Norgren selv har godt fat i OEM-markedet. På denne måde bliver Norgrens sortiment umiddelbart tilgængeligt for en langt større kundekreds, og Sanistål lever endnu bedre op til forpligtelserne som ”one stop shopping partner”, siger Søren Bostlund Jacobsen.

Norgrens produkter ligger allerede på lager hos Sanistål, og med tiden vil udvalgte Norgren-produkter også ligge på hylderne i nogle af Saniståls butikker.

Kilde: Sanistål - http://www.sanistaal.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089