23948sdkhjf

Parker Hannifin på opkøb

Parker Hannifin fastholder fokus på strategiske opkøb og vækst med opkøbet af Legris SA, som omfatter produktgrupperne Connectic, Transair og Autoline. Legris SA integreres i Parkers Fluid Connectors Group med hovedkvarter i Rennes, Frankrig.
Legris SA er en førende producent af komponenter til lav- og højtryksapplikationer inden for hydraulik og pneumatik. Produkterne bliver typisk anvendt i automotive processer, transportudstyr, landbrugsmaskiner, fødevareforarbejdning, samt bygge- og marineindustrien.

Ved opkøbet af Legris SA styrker Parker Hannifin sin positionering globalt på det pneumatiske og hydrauliske marked, som er inde i en øget konkurrence. Legris’ stærke og innovative produkter og systemer bliver i stor udstrækning solgt og markedsført via et etableret distributionsnetværk og udbygger Parkers evne til at tilbyde sine kunder et bredt produktprogram indenfor hydraulik og pneumatik.

Legris SA har ca. 1.800 medarbejdere, 10 produktionsenheder og et globalt netværk af 25 internationale salgskontorer. Legris har siden 1995 været repræsenteret på det danske marked, og i 2008 vandt de Børsens prestigefyldte Gazellepris som anerkendelse for vækst og høj performance.

I januar 2009 blev aktiviteterne i Legris flyttet til Parker Hannifin Danmark A/S, hvor man i dag drager nytte af hinandens kompetencer. Komplementære produkter og geografisk tilstedeværelse forenet med kulturelle ligheder mellem de to forretningsområder varsler godt for alliancens fremtidige succes.

Legris fortsætter her og nu som en selvstændig forretningsenhed, men vil i løbet af foråret blive integreret i Parker Hannifin Danmark A/S, så synergien mellem de to forretningsområder i endnu højere grad kan udnyttes.

Kilde: Parker Hannifin Danmark - http://www.parker.com

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094