23948sdkhjf

Fremgang hos Dantruck

Både omsætning og overskud steg hos Dantruck i 2008. Truck-producenten forventer dog faldende vækst i 2009.
I alt kom Dantruck ud af 2008 med en omsætning på 331,8 mio. kr., hvilket var en fremgang på 6 % fra 312,5 mio. kr. i 2007. Resultatet før skat blev et overskud på 6,6 mio. kr. mod 5,1 mio. kr. året før.

- I andet halvår af 2008, blev vi mærket af betydeligt stigende råvarepriser, stigende finansieringsomkostninger og sidst på året også en afmatning i afsætningen, hvilket samlet bevirkede, at vi ikke nåede det resultat, vi havde ønsket. Resultatet på TDKK 6.634 før skat er i sig selv ikke tilfredsstillende, men vilkårene taget i betragtning vil vi ikke være utilfredse, skriver Dantruck i sit regnskab.

Selv om 2008 ikke helt levede op til forventningerne, har Dantruck alligevel valgt at fastholde sit overordnede strategiske mål om en omsætning på 1 mia. kr. og en EBIT på 11 % i 2011.

- Der er ikke sket noget i 2008, der ændrer på dette, men vi kontrollerer jo naturligvis hverken dybde eller længde på den nuværende markedssituation, skriver Dantruck.

I 2009 forventer Dantruck en omsætning i intervallet 280-300 mio. og et resultat før skat på niveau med 2008.

Kilde: Københavns Fondsbørs

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.121