TaeguTec Scandinavia og Lemvigh-Müller i samarbejde
Aftalen indebærer, at Lemvigh Müller i tæt samarbejde med TaeguTec vil tilbyde 16.000 artikler indenfor spåntagning, som TaeguTec har i programmet, og ikke mindst Lemvigh-Müllers program på ca. 120.000 artikler til den danske metalindustri.
- Specielt set i lyset af, at den danske metalindustri i dag efterspørger værdi, rådgivning og logistikløsninger i deres indkøb, trenden bevæger sig i retning af færre og mere kompetente leverandører, der kan tilbyde totalløsninger til metalindustrien. Dette kan TaeguTec og Lemvigh–Müller i samarbejde, vi kan tilbyde hele værdikæden lige fra det stål, som skal bearbejdes, til værktøjsmaskiner, spåntagende værktøjer, måleværktøj og ikke mindst den resterende pakke af VVT produkter, der i dag indgår i en moderne produktion, skriver TaeguTec i en pressemeddelelse.
Kvartetten bag det nye samarbejde, Tom Holmgreen, direktør for TaeguTec`s aktiviteter i Norden, Morten Petersen produktchef hos Lemvigh-Müller, Henrik Jørgensen regional salgschef VVT samt salgschef for fokusområdet spåntagning, måleteknik og slib hos Lemvigh-Müller og Michael Madsen salgsdirektør hos LM Maskiner, glæder sig til at kunne tilbyde den danske metalindustri en komplet løsningspakke.
TaeguTec`s nordiske salgsdatterselskab fortsætter med at servicere og samarbejde med de større danske slutkunder enten direkte eller i et nært samarbejde med Lemvigh-Müller.
- Med denne markante styrkelse af distributionen i Danmark, vil TaeguTec i samarbejde med Lemvigh–Müller de kommende år styrke positionen, som en af de væsentligste spillere i det danske hårdmetalmarked, slutter kvartetten bag samarbejdet.
Kilde: TaeguTec - http://www.taegutec.com