Danfoss overvejer salg af kompressor-division
Ledelsen hos Danfoss arbejder for øjeblikket på at finde en løsning på den problemplagede kompressordivision.
- Det er ikke umuligt, at vi går ud af området, men historisk har vi jo produceret kompressorer, og derfor overvejer vi også at finde en finansiel partner. Vi vil hellere være medejere af noget, der er rigtigt stærkt, end at eje det hele af en svag forretning. Kompressorer er netop et område, hvor vi ikke er så stærke, som vi gerne ville være, udtaler Danfoss’ topchef Niels B. Christiansen til Børsen.
Indtil videre er det dog ikke lykkedes at opkøbe konkurrerende virksomheder eller finde egnede medinvestorer. Niels B. Christiansen vurderer, at divisionens produktion i Flensborg, der for nylig varslede afskedigelse af et stort antal medarbejdere , har gjort det svært at finde en mulig investor.