23948sdkhjf

Danfoss fortsætter massive investeringer i innovation

På trods af dårlige tider for Danfoss-koncernen har virksomhedens ledelse i år valgt at skyde yderligere 150 mio. kr. i udviklingsselskabet Danfoss Ventures.
I 2008 gav Danfoss Ventures et underskud på 75 mio. kr., og selv om det var helt som forventet, giver det et naturligt behov for ny kapital. Den kommer nu fra moderkoncernen, hvor administrerende direktør Niels Bjørn Christiansen tror på, at investeringen på de 150 mio. kr. vil lønne sig på langt sigt. Det skriver Børsen.

- Vi har valgt ikke at skære drastisk ned i Danfoss Ventures, fordi vi tror på, at produktudviklingen her kan bidrage med projekter inden for blandt andet energi- og klimaløsninger, der kan betyde indtjening fremadrettet, forklarer Niels Bjørn Christiansen til Børsen.

Han påpeger, at det giver større frihed for koncernens produktudvikling, at den er placeret i et selskab, som ”er fri af økonomi og tidligere måder at gøre tingene på”. Efter planen skal Danfoss Ventures først give overskud i 2012 eller 2013.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109