Høj vækst hos K.P. Komponenter i 2008
Omsætningen tog et ordentligt hop opad hos den vestjyske underleverandør i 2008. 2009 er dog præget af finanskrisen, men direktøren forventer stadig sorte tal på bundlinjen.
I 2009 har Martin Krogh Pedersen dog helt andre forventninger til den økonomiske udvikling. Han forklarer, at også K.P. Komponenter kan mærke krisen, der også har tvunget Spjald-virksomheden til nedskæringer. Men han kan samtidig konstatere, at der var sorte tal på bundlinjen i første kvartal, og han forventer også, at virksomheden kommer ud af hele 2009 med et overskud.
Samtidig arbejder man med yderligere planer om udvidelser af virksomheden. Det kommer dels til at ske gennem investering af 20 mio. kr. i nye processer, der skal gøre K.P. Komponenter til en mere komplet leverandør, og dels overvejer man at etablere produktion i både Kina og USA.