Suzlon Energy overvejer salg af Hansen Transmissions
Ifølge en indisk avis overvejer vindmølleproducenten Suzlon Energy at sælge dele eller hele sin ejerandel af gearproducenten Hansen Transmissions. Det er for at nedbringe koncernens gæld, at man går med salgstanker.
Suzlon ejer 61,3 % af Hansen Transmissions, hvilket ved den nuværende markedspris vurderes at være omkring 960 mio. dollars værd. Samtidig hermed sælger Suzlon nye aktier til institutionelle investorer, hvilket ventes at indbringe godt 20 mia. rupee (423 mio. dollars).
Suzlons gæld er i øjeblikket på 120 mia. rupee.