23948sdkhjf

Ribe Jernindustri presset fra flere sider

Underskud i datterselskaber samt stigende stålpriser har trukket voldsomt ned for Ribe Jernindustri A/S, der i 2005 måtte se overskud blive vendt til underskud.
2005 blev ikke et tilfredsstillende år for Ribe Jernindustri A/S. Årets underskud blev på 14 mio. kr. mod et overskud i 2004 på 35,3 mio. kr.

Årets resultat er væsentlig påvirket af et underskud fra datterselskaber på 15,7 mio. kr. før skat. Udviklingen i driftsresultatet har specielt været påvirket af, at selskabet i 2005 har haft en lavere aktivitet samt de stigende stålpriser.

Endvidere realiserede selskabet i 2004 en avance ved salg af ejendomme på 15,2 mio. kr.

Ledelsen i Ribe Jernindustri A/S forventer i 2006 et driftsresultat, der er på niveau med 2005.

- Der forventes markante underskud i datterselskaberne under ét. Det skyldes primært den planlagte overflytning af produktionen fra Hudevad Radiatorfabrik A/S til Ribe Jernindustri A/S og opsigelsen af medarbejderne i Hudevad Radiatorfabrik i januar 2006, fremgår det af årsregnskabets ledelsesberetning.

Sammenlægningen af radiatorproduktionen i Ribe sker for at øge såvel konkurrenceevne som markedsandele inden for traditionel radiatorproduktion og udvikling af individuelle radiatorløsninger.

Kilde: Årsrapport 2005 for Ribe Jernindustri A/S.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079