23948sdkhjf

Robotsalg trækker ud

Det er svære tider for landets robotleverandører, der melder om lange udsigter på underskrevne ordrer.
Hos Robotool i Vejen mærker man tydeligt, hvordan kunderne trækker tiden med at skrive under på en endelig ordreaftale. Det skriver Børsen

- Det går ikke særlig hurtigt i øjeblikket, hvis jeg skal udtale mig diplomatisk. Vi har flere projekter klar med mulige kunder, men de trækker den lidt, siger Leif Thomsen, direktør i Robotool til Børsen.

Trods dalende salg på nye og brugte robotter glæder Leif Thorsen sig til gengæld over stor efterspørgsel på optimering og programmering af robotter.

For Robotool har den svære situation på markedet betydet afskedigelser af et par medarbejdere, så staben i dag tæller 14 ansatte. Virksomheden tjente sidste år 3,3 mio. kr. før skat, men i år vil Leif Thomsen være tilfreds, hvis der blot genereres et lille overskud.

Og meldingerne er stort set de samme, hvis man spørger andre i branchen. Hos Dansk Robot Forening har årets salgstal heller ikke kunnet følge med rekordomsætningen sidste år. Og Odense-virksomheden Universal Robots mærker også et generelt investeringsstop, og salget går knap så hurtigt som ønsket.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095