23948sdkhjf

Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange

Se hvilke virksomheder med relation til metal- og maskinindustrien, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
Dong Energy
Flemming Horn Nielsen er udnævnt som vice president for Technology, Projects & Operations i koncernens efterforsknings- og produktionsselskab i Storbritannien.

Flemming Horn Nielsen kommer fra en stilling som vice president i Dong E&P’s danske hovedkvarter, og udnævnelsen er en del af Dongs fokus på at styrke de operationelle aktiviteter i UK.

Dong arbejder blandt andet med køb og salg af olie, naturgas samt produktion og salg af el vindkraft.

Johs. Gram-Hanssen A/S
Steen Bjerre, direktør, er udtrådt af bestyrelsen, mens Mette Borring er tiltrådt som ny formand.

Johs. Gram-Hanssen er leverandør af byggematerialer samt maskiner til blandt andet byggeri og landbrug. Endvidere er selskabet leverandør til energisektoren.

RM Rich. Müller A/S
Bjarne Moltke Hansen (koncerndirektør i FLSmidth) og Jørgen Frost er begge indtrådt som medlem af bestyrelsen.

RM Rich. Müller udvikler perforerede plader til blandt andet lyddæmpning, vægtreduktion, facader og lofter. Endvidere producerer virksomheden skraldespande, papirkurve og strækmetal.

Tjæreborg Industri A/S
Kjerstine Krummelbein Pedersen har forladt bestyrelsen, mens Anders Sørensen og Sandra Sørensen er trådt ind.

Tjæreborg Industri er beskæftiget inden for fjernvarme, el, energi, stålkonstruktioner og beton.

Vestas Nacelles A/S
Søren Lomholt Husted, Jan Magnus Björkman og Kim Kronborg Christiansen har alle forladt bestyrelsen. De afløses af Niels Olav Johannesson (direktør i Johannesson Consulting), Henrik Nørremark (koncernøkonomidirektør i Vestas Wind Systems) samt Jan Pilgaard.

Endelig er Ditlev Helmer Engel (koncernchef i Vestas Wind Systems) udnævnt som ny formand.

Vestas Nacelles er et datterselskab i Vestas-koncernen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093