23948sdkhjf

AB-Inventech fejrer 20 års jubiluæm og Gazelle udnævnelse

I år er det 20 år siden, at AB-Inventech i Ikast blev grundlagt. Virksomheden kan se tilbage på 20 succesfulde år, hvor 2008 blev det hidtil bedste år i virksomhedens historie med en omsætning på godt 72 mio. kr. og et resultat før skat på over 8 mio. kr.
AB-Inventech er totalleverandør af specialmaskiner og automationsløsninger. Virksomheden udvikler, konstruerer og producerer maskinløsninger, der er medvirkende til at effektivisere mange forskelligartede fremstillingsprocesser.

Gazelle 2009
Virksomheden har netop modtaget meddelelse om, at de i år er udnævnt til Gazelle-virksomhed takket være den positive udvikling i omsætning og indtjening målt over de seneste fire år.

- For en virksomhed af vores type er det fantastisk flot at komme med i dette selskab. Såvel jubilæum som Gazelle-status bliver festligholdt ved et åbent-hus arrangement senere på året, forklarer Karl Erik Lage.

”Kan det løses, så løser vi det”
Under dette motto markeres jubilæumsåret endvidere ved lancering af en ny kommunikationsplatform og efterfølgende kampagne, der skal øge potentielle kunders kendskab til AB-Inventech og de kompetencer, man gerne vil være kendt for. Kampagnen skal åbne mulighed for, at endnu flere danske virksomheder kan drage nytte af de innovative automationsløsninger, AB-Inventech udvikler.

Udvikling af specialmaskiner og automationsløsninger
AB-Inventechs spidskompetence er innovation og evnen til at se løsninger, som andre ikke umiddelbart kan se.

Sammen med kunden analyseres den aktuelle problemstilling, og et løsningsforslag udvikles, der giver kunden den ønskede produktionsoptimering og effektivitetsbesparelse.

Hos AB-Inventech omsættes innovative ideer til løsninger, der virker. Virksomheden arbejder med kendte principper i nytænkende baner, hvilket sikrer den bedste løsning til et givet projekt. Man sikrer, at den udviklede løsning implementeres og kommer til at virke som planlagt til kundens tilfredshed. AB Inventech er anerkendt som en seriøs innovationspartner.

Virksomheden vil også gerne udvikle en løsning til din virksomhed, og ser frem til i en dialog at analysere den nuværende situation og efterfølgende udvikle og implementere en løsning, der virker.

For yderligere information eller drøftelse af en konkret opgave, kontakt salgschef Karl Erik Lage - , telefon 9661 3707.

Kilde: AB Inventech - http://www.ab-inventech.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.192