23948sdkhjf

Notox bremser ikke længere SBS

Scandinavian Brake Systems vender tre-cifret million-minus til plus i 2016.

Scandinavian Brake Systems (SBS) har brugt 2016 på at komme til hægterne efter salget af det noget udgiftskrævende datterselskab Notox.

Det skriver Fyens Amts Avis. 

Missionen ser da også ud til at være lykkedes – både med at komme fri af Notox og at få rettet den økonomiske skude op.

Koncernes samlede omsætning i 2016 blev på 770 mio. kroner og driftsresultatet endte på 50 mio. kroner mod 55 mio. i 2015. Årets endelige resultat blev på 6 mio. kroner i 2016 mod -172 mio. i 2015.

Samtidig er det lykkedes koncernen at nedbringe gælden fra 484 mio. kr. til 469 mio. kr., mens egenkapitalen er steget fra -197 mio. kr. til 184 mio. kr.

Det går altså fremad, og derfor er koncernens forventninger til 2017 da også optimistiske. Her forventer man en omsætning i lejet 760-790 mio. kr. og et driftsresultat på 55-65 mio. kr. 

Originalartikel

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093