Rocla styrkes på salg og service
Rocla A/S har ansat nye ansigter i virksomheden. Med Ricky Hansen og Frank Bjarno styrkes virksomheden på både salgs- og servicesiden.
Nu styrker virksomheden sit salgsdistrikt i Nordjylland med Ricky Hansen, der er blevet ansat som Account Manager pr. 1. juni 2006. Han skal varetage ansvaret for salg, rental og leasing indenfor Rocla & Caterpillar intern transportmateriel i Jyllands nordligste distrikt.
Rocla leverer desuden teknisk information og service i løbet af maskinernes levetid, og med Frank Bjarno som nyansat montør til Midtjylland, Holstebro, Viborg og Herning området, bliver styrken også udvidet på denne front.
Frank Bjarno har tidligere været beskæftiget med entreprenørmaskiner, robotanlæg, køleanlæg og internt transportmateriel, og er nu tiltrådt hos Rocla pr. 21. september 2006.
Kilde: Rocla A/S http://www.rocla.dk