23948sdkhjf

Større overskud hos Boliden

En god efterspørgsel på basemetaller sikrede det svenske mineselskab et solidt overskud i tredje kvartal.
Den samlede omsætning endte på 6,960 mia. svenske kr. (5,1 mia. kr.), hvilket svarer til en tilbagegang på ca. 550 mio. svenske kr. (400 mio. kr.) i forhold til tredje kvartal 2008. Til gengæld fik Boliden atter styr på indtjeningen, og nettounderskuddet fra tredje kvartal 2008 på 135 mio. svenske kr. (-98,5 mio. kr.) blev forvandlet til et plus på 684 mio. svenske kr. (499,1 mio. kr.).

I årets første tre kvartaler nåede man en samlet omsætning på 19,279 mia. svenske kr. (14,1 mia. kr.) mod 24,700 mia. svenske kr. (18,0 mia. kr.) i 2008. I samme periode forbedrede man nettooverskuddet fra 1,386 (1,0 mia. kr.) i 2008 til 1,680 mia. svenske kr. (1,2 mia. kr.).

- Den globale efterspørgsel på basemetaller var i tredje kvartal god, drevet af stærk udvikling i Kina. Stimulanspakken i Kina fortsatte med at påvirke industriproduktionen positivt og give støtte til basemetallernes prisudvikling. Selv i Europa øgedes efterspørgslen i tredje kvartal. Dette gælder især zink, hvor efterspørgslen fra stålvirksomhederne forbedredes i takt med, at deres produktion øgedes fra det første halvårs lave niveau. Efterspørgslen efter galvaniseret stykgods i Europa, hvor der er lavet forholdsvis få stimulanspakker inden for infrastruktur, var dog fortsat svag, skriver Boliden i sit regnskab.

Kilde: Boliden kvartalsregnskab

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093