23948sdkhjf

Nordjysk CAD/CAM-leverandør ekspanderer i Sverige

På trods af et hårdt ramt marked for afsætning af software har den Aalborg-baserede CAD/CAM-leverandør, CADSYS ApS, vokseværk.
I øjeblikket satses der hårdt på at udvide forretningen på det svenske marked, blandt andet deltager CADSYS på Elmia Subcontractor i dagene 10.-13. november.

- Behovet for vores 3D CAD-program, SpaceClaim, vokser og vokser. Derfor satser vi på, at Sverige kan blive et godt vækstområde for os, især på grund af Sveriges store industrielle produktioner. Vi har fået et par gode samarbejdspartnere allerede, der hjælper os til at komme hurtigt på markedet, udtaler direktør Ricco Busk fra CADSYS og fortsætter:

- Vi kan blandt andet i løbet af kort tid præsentere en ny stor kunde, som vil vække genlyd i markedet. Vi oplever, at behovet for et nemt anvendeligt CAD-program i konceptfasen er stort, og den store styrke ved SpaceClaim er, at programmet er lavet, så det passer ind i en Multi-CAD verden, hvor behovet for at kommunikere på tværs af forskellige CAD-programmer er stort.

Navneskift
For at tilpasse sig det skandinaviske marked vælger man fra årskiftet at skifte navn fra CADSYS ApS til CADSYS Scandinavia. Hertil kommer også svenske og norske hjemmesider, der allerede nu er klar til brug.

Der er planlagt en to-trins raket, hvor man starter med ekspansion i Sverige med ansættelse af en sælger, med efterfølgende ekspansion i Norge.

CADSYS forhandler idag en komplet portefølje af værktøjer, der henvender sig til ingeniører og industrielle designere, herunder CAD-værktøjer, photorenderingssoftware og brochure og manual software.

Kilde: CADSYS - http://www.cadsys.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078