Stærk konkurrence om bedste stålkonstruktion
To verdensdele og tre lande er repræsenteret blandt de finalister, som er nomineret til Swedish Steel Prize 2006. Udmærkelsen gives til den virksomhed, som har udnyttet højstyrkestål bedst i sin konstruktion. Vinderen udnævnes den 29. november under højtidelige former på Berns i Stockholm.
- Vi ønsker at inspirere til ny konstruktionstænkning verden over, forklarer Göran Carlsson, divisionschef for SSAB Tunnplåt i SSAB-koncernen og tillige formand for juryen. Reduceret vægt, højere styrke, bedre lønsomhed og helt nye produktegenskaber er fordele, som følger med typerne af højstyrkestål. Netop styrken er et tydeligt kendetegn for ståltyperne, og det er også derfor, at vi har valgt begrebet Strong som tema for årets Swedish Steel Prize.
Bag højstyrkestålets succes ligger jagten på bedre egenskaber og ydeevne i kombination med mindre miljøbelastning, lavere produktomkostninger og forbedret lønsomhed.
- Forbrugerne stiller kravene, og virksomhederne må finde metoder til at opfylde dem, fortsætter Göran Carlsson. Højstyrkestål og specielt de avancerede typer af højstyrkestål er en metode til at imødekomme kravene på, både fra forbrugere, virksomheder og samfundet i øvrigt.
De tre virksomheder, som er nomineret til Swedish Steel Prize 2006 er Fiat Auto og Wagon Automotive fra Italien, Multina Inc. fra Canada og IMEM Ascensores, Spanien.
Ud over de tre bidrag, som nu nomineres til priset, har juryen besluttet at uddele hædrende omtale, som gå til den brasilianske virksomhed Industria Metalurgica Pastre LTDA.
Virksomheden har taget et stort skridt ved overgangen fra blødt stål til avanceret højstyrkestål i sin nye trailer til sukkertransport. Den store vægtbesparelse giver øget nyttelast og bedre transportøkonomi, hvilket gør Pastre til en pioner på trailermarkedet i Sydamerika.
Kilde: SSAB Svensk Stål A/S