23948sdkhjf

Skræddersyet kursus til værkstedskæde

Operation Manager Henrik Knudsen fra autoværkstedskæden Quick Pot har sammen med uddannelsesleder John Evers fra Randers Tekniske Skole lavet et skræddersyet koncept for efteruddannelse af Quick Pot kædens afdelingsledere, supervisorer og mekanikere. Det har været en stor succes for begge parter.
Henrik Knudsen fra autoværkstedskæden Quick Pot havde en forestilling om, at en offentlig skole ville være tung at danse med. Men et samarbejde med Randers Tekniske Skole fik gjort alle hans fordomme til skamme.

Henrik Knudsen har sammen med uddannelsesleder John Evers fra Randers Tekniske Skole lavet et skræddersyet koncept for efteruddannelse af Quick Pot kædens afdelingsledere, supervisorer og mekanikere.

Quick Pot kursisterne på Randers Tekniske Skole skulle blandt andet skifte tandrem. Foto: Jonna Skov
Skræddersyet kursusforløb
I løbet af bare en måned har 93 medarbejdere fra Quick Pot deltaget i todageskurser i Randers, hvor de er blevet opkvalificeret i netop det, de har haft behov for.

- Skolen er gået ind i en dialog med os og har taget udgangspunkt i vores problemer. Det er ikke en hyldevare, de har leveret, fortæller Henrik Knudsen.

Kurset var tilrettelagt til to dage, hvor både en opgradering på IT- og mekanik-siden var i fokus. De fleste af mekanikerne fra Quick Pot gennemgik § 26 af sikkerhedskursuset Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring . Bl.a. det høje støjniveau overraskede kursusdeltagerne, der efterfølgende fik certifikater med sig hjem.

Åben for samarbejde med andre firmaer
Uddannelsesleder i Randers Tekniske Skoles autoafdeling John Evers synes, det har været spændende at lave et helt koncept til et firma.

- Vi vil meget gerne tilbyde andre firmaer at skræddersy kurser til dem, siger John Evers efter det succesfulde forløb med Quik Pot.

Kilde: Randers Tekniske Skole http://www.randersts.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.084