23948sdkhjf

Plastindustrien vil skabe innovative SMV’er

Plastindustrien søsætter innovationsprojekt, der skal styrke små og mellemstore virksomheder i at arbejde aktivt og systematisk med innovation.
Den nye innovationsmodel fra Plastindustrien vil især henvende sig til mindre og mellemstore virksomheder, hvor brancheforeningen Plastindustrien vurderer, at det uudnyttede potentiale er størst.

21 virksomheder kommer til at indgå i udvikling af innovationsprocessen. Dansk Industri og konsulentfirmaet Valcon samarbejder med Plastindustrien på innovationsprojektet.

Ifølge brancheforeningen Plastindustriens direktør, Peter Skov, er målet igennem innovationsprojektet at styrke forretningsudviklingen og indtjeningen i medlemsvirksomhederne, hvor innovationsprocessen og de værktøjer, som udvikles til plastindustrien skal være så praktiske, konkrete og simple at bruge som muligt.

Bred definition af innovation
Innovationsprocessen vil bestå af to dele, hvor den ene del af processen er at måle og afdække virksomhedernes nuværende innovationsevne.

Den anden del består af selve værktøjet og konkrete forslag til, hvordan virksomheden forbedrer sin innovationsevne på områder, hvor den ønsker at være bedre.

- Plastindustrien opererer i innovationsarbejdet med en bred definition af innovation/nytænkning, som kan involvere både produkter, systemer og processer, udtaler direktør Peter Skov.

Hvorfor igangsættes innovationsprojektet?
Baggrunden for innovationsprojektet er, at globalisering, stigende konkurrencekrav, priskrav og stadig hyppigere og hurtigere forandringer i markederne gør det nødvendigt for virksomhederne at kunne arbejde strategisk og systematisk med innovation/nytænkning.

Kilde: Plastindustrien http://www.plast.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078