Aker Yards bygger verdens største færger
Aker Yards skal bygge to gigantiske færger for svenske Stena Rederi AB. De to nye færger bliver blandt de største i verden og kontrakten åbner en mulighed for fremstilling af endnu to styk.
Der er tale om en ordre på ca. 400 mio. euro, og i kontrakten er der inkluderet en mulighed for at Aker Yards skal fremstille endnu to færger af samme type.
Designskabelonen til de to færger vil blive udviklet i Finland, mens selve byggeriet kommer til at foregå i Tyskland, oplyser Aker Yards i en pressemeddelelse.
Skibene bliver 240 m. lange og 32 m. brede, og dermed træder færgerne op i klassen som verdens største. Der vil på hver færge blive plads til 1.200 passagerer.
Kilde: Aker Yards http://www.akeryards.com