Råvarekommentar: Negativ stemning på metal
Den negative stemning på metalmarkederne påvirkede energikomplekset, og råolien faldt med godt 2,5 procent pr. tønde.
Dette til trods for, at nikkellagrene på LME med godt 1,5 uges globalt forbrug ligger på det laveste niveau i mange år. Vi vurderer dog ikke, at ophævelsen vil have nogen effekt på prisudviklingen den kommende tid.
Med fredagens fald på mere end fem procent handler kobber i skrivende stund omkring 200- dages glidende gennemsnit, hvilket fungerer som en bund i det interval, som kobber har handlet i siden korrektionen midt i maj.
Et brud på nedsiden kan rent teknisk betyde et yderligere fald ned mod USD 6.500/6.600 niveauet.
For nikkels vedkommende kan der forventes støtte omkring det nuværende niveau, hvor 50-dages glidende gennemsnit kommer ind. Nikkel med tre måneders levering handler her til morgen USD 29.700 per ton.
En nedjustering i forventningerne til efterspørgselsvæksten i 2006/2007 fra det Internationale Energiagentur (IEA) var nok til at sprede den negative stemning i metalmarkederne til energikomplekset. Blandt andet som en konsekvens heraf faldt prisen for en tønde råolie (WTI Crude) med december-levering med godt 2,5 procent til USD 59,59 per tønde.
Kilde: Jyske Bank