23948sdkhjf

Danfoss i ambitiøs vækst

Danfoss har fået udbygget sin position på det nordamerikanske marked og en fortsat høj vækst i Kina får koncernen til at opjustere forventningerne til både omsætning og indtjening resten af året.
Danfoss har ambitiøse vækstplaner frem til 2008, som efter dette års tredje kvartal ser ud til at være inden for rækkevidde.

Danfoss har i tredje kvartal øget sin omsætning med 16 pct. til 14,1 mia. kroner mod 12,1 mia. kroner for samme periode sidste år.

Resultatet af primær drift steg til 1.221 mio. kroner fra 630 mio. kroner, og resultatet før skat steg med 55 pct. til 1,1 mia. kroner.

Også på medarbejdersiden er tallet vokset i forhold til samme periode sidste år. Antallet af medarbejdere er fra 2005 vokset fra 18.090 til 20.628.

- I kraft af de opnåede resultater i årets første ni måneder kan vi konstatere, at de ambitiøse mål om, at Danfoss i 2008 skal nå en omsætning på 24 mia. kroner og have en EBIT på 10 pct. er inden for realistisk rækkevidde, siger Jørgen M. Clausen, adm. direktør og CEO, Danfoss A/S om kvartalsresultatet.

Han pointerer, at det især er indsatsen for at udbygge Danfoss’ position på det nordamerikanske marked, der har båret frugt. USA er nu Danfoss’ næststørste marked. Også væksten i Kina er fastholdt på et højt niveau.

Det positive kvartalsresultat får ledelsen til at opjustere forventningerne til resten af året.

Kilde: Kvartalsrapport for Danfoss A/S http://www.danfoss.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095