Hwam er atter gloende
Familieejede Hwam Heat Design kan mærke varmen blusse, efter at have afsluttet regnskabsåret 2005/06. Virksomhedens treårige genoprettelsesplan giver nu resultater, der kan aflæses på bundlinjen.
Omsætningen er vokset til 162 mio. kr. mod 127,5 mio. kr. sidste år. Samtidig er årets resultat i år endt i plus på 598.000, hvor resultatet de sidste to år har endt på henholdsvis -4,7 mio. kr. og godt -10 mio. kr.
Der er også i årets løb ansat 13 ekstra medarbejdere.
Produktionsaktiviteterne er fortsat på samme niveau som tidligere med henblik på markedstilpasning, ligesom der i årets løb er gennemført væsentlige procesudviklings- og produktionsrationaliseringsprojekter.
Ledelsen forventer i følge regnskabsmeddelelsen, at også næste års resultat bliver positivt som følge af stigende omsætning og yderligere effektivisering af produktionsprocessen.
Kilde: Årsrapport for 2005/06 http://www.kob.dk