23948sdkhjf

Armiga A/S satser på større emner

Armiga A/S i Thisted har investeret i et nyt stort bearbejdningscenter og vil i det nye år satse på større emner.
Armiga A/S i Thisted fresmtiller bl.a. formværktøj, 3D fræsning, opspændings-værktøj og specialmaskiner. Fra nytår kan de også skrive bearbejdning af store emner på visitkortet.

Virksomheden har siden opstarten i 2000 mærket til en øget konkurrence på de nuværende aktiviteter. Derfor satser ejerleder Michael Sørensen nu på bearbejdning af større emner, og et nyt bearbejdningscenter er undervejs fra Taiwan.

Det nye bearbejdningscenter hos Armiga A/S er en Feeler 5224. Den nye maskine har et arbejdsområde på X5200-Y2400-Z1000mm.

- Vi forventer, at det nye bearbejdningscenter er produktionsklar til februar næste år, og vi ser frem til at kunne yde denne service over for nuværende som nye kunder, siger Michael Sørensen.

Tilkøbet af den nye maskine har betydet, at Armiga A/S har måttet leje sig ind i større lokaler. De har derfor banket på ved naboen, som er byens erhvervscenter, og har her lejet sig ind på yderligere 1000 kvadratmeter.

Med nyinvesteringen håber Michael Sørensen, at der kommer flere ordrer i hus. I dag er der 15 mand ansat hos Armiga, og dette tal skulle gerne ende op på 25, når den nye maskine er godt kørt ind.

Kilde: Armiga A/S http://www.armiga.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078