23948sdkhjf

Grundfos skifter koncernchef ud før tid

Koncernchef i Grundfos Jens Jørgen Madsen fratræder sin stilling tre år tidligere end planlagt. Uenigheder mellem bestyrelsen og koncernchefen har ført til et brud på samarbejdet, og Jens Jørgen Madsen overgiver posten til vicekoncernchef Carsten Bjerg pr. 30. november 2006.
Efter knap 4 år som koncernchef og 32 år i Grundfos fratræder Jens Jørgen Madsen stillingen som koncernchef i Grundfos pr. 30. november 2006. Det meddeler koncernens bstyrelse i en pressemeddelelse.

Siden Jens Jørgen Madsen overtog posten som koncernchef, har Grundfos med sine 14.000 medarbejdere øget omsætningen med omkring 50 pct. samtidig med, at overskuddet er fordoblet. Det mål for 2007, som Jens Jørgen Madsen sammen med bestyrelsen satte i 2003: en omsætning på 15 mia. kr. og et driftsresultat på 10 pct. heraf, forventes allerede opnået i 2006.

Samarbejdet mellem bestyrelsen og Jens Jørgen Madsen har imidlertid været præget af forskellige opfattelser af direktionens og bestyrelsens arbejdsform og opgaver, ligesom der også har været forskellige opfattelser af konkrete forretningsmæssige spørgsmål.

Dette har nu ført til, at Jens Jørgen Madsen og bestyrelsen er blevet enige om, at Jens Jørgen Madsen fratræder stillingen som koncernchef tre år tidligere end oprindelig planlagt.

Bestyrelsen takker i pressemeddelelsen Jens Jørgen Madsen for hans indsats for Grundfos over mere end tre årtier. Grundfos står i dag bedre rustet end nogensinde til at møde de fremtidige udfordringer.

Vicekoncernchef Carsten Bjerg er af bestyrelsen konstitueret som koncernchef, indtil der træffes afgørelse om, hvem der skal være ny koncernchef. Koncerndirektionen består endvidere af koncerndirektørerne Søren Sørensen og Carlo Prola.

Kilde: Grundfos http://www.grundfos.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094