23948sdkhjf

TEST: Solceller løfter svejsehjelm over middel

WH8000 svejsehjelmen fra danske Diesella er på mange måder konventionel, men adskiller sig alligevel fra mængden på ét felt. Jern & Maskinindustrien har testet solcellesvejsehjelmen fra Diesella.

Firmaet Diesella i Kolding har rigtig mange ting på hylderne til både autobranchen og jern- og maskinindustrien, og én af artiklerne er svejsehjelme. I den forbindelse har vi testet deres solcelle svejsehjelm nummer 35120150 i WH8000-serien.

Hjelmene fås i sort, blå og rød, der alle er kombineret med en sølvfront, og så er der én version i sølv med blå front.

Det er en automatisk svejsehjelm med en variabel styrke fra DIN 9-13, hvor man via en knap på hjelmens venstre side kan justere DIN-styrken trinløst.
Hjelmskallen er fremstillet af slagfast polyamid nylon, og den er matsort indvendigt, så de uønskede bagfrakommende lysreflekser sorteres fra.

Solceller forlænger livet
Vægten af hjelmen er 490 gram inklusive batterier og solceller.

Kombinationen med at blande batterier og solceller, som kan producere en tilstrækkelig stor spænding, har nu også fundet vej til enkelte svejsehjelme. Det har den fordel, at batteriernes levetid forlænges dramatisk, og i dette tilfælde kan man regne med, at CR2032 backup batterierne vil kunne holde til 5.000 timers svejsning, hvilket nogenlunde vil svare til over to års konstant svejsning.

Et godt valg
Men en vægt på under et halvt kilo føles hjelmen ikke tung på nogen måde. Stropperne indvendigt er tilpas fleksible, og ikke mindst blev det positivt bemærket, at strammestroppen er fremstillet på en måde, så man undgår at få håret i klemme, når der drejes på knappen.

Udsynet er godt, for med et svejsevindue på 102x52 millimeter er man specielt godt kørende, når man sliber.

På positivsiden tæller også DIN-justeringsknappen, som er så stor, at den er let at betjene selv med svejsehandsker. Hjelmen fås dog ikke med glas til synskorrektion, men til gengæld er der fin plads til brillerne inde i hjelmen. Alt i alt er det en fin svejsehjelm, som har alt det, en hjelm i det segment skal have.

Samlet set får solcellehjelmen fire ud af seks stjerner. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.152