23948sdkhjf

Råvarekommentar: Kinesisk kobberimport stiger

Nye tal fra Kina viser, at den kinesiske import af kobber igen er stigende. Således steg nettoimporten i december 2006 til det højeste niveau siden september 2005.
Kina har øget sin nettoimport af kobber i december 2006 til det højeste niveau siden september 2005. Et forhold, der indikerer, at det kinesiske SRB (State Reserves Bureau) har stoppet den hidtidige politik med relativt store frigivelser fra de strategiske lagre. Frigivelser, der har gjort det svært at tolke på efterspørgselstallene.

BNPvæksten i Kina i 2006 var hele 10,7 procent, den største vækst i 11 år. Vi (Jyske Bank, red.) holder fast i vores forventning om, at kobberprisen har nået bunden for denne omgang omkring USD 5.500 per ton. Omvendt ser vi et potentiale for en stigning i første omgang op mod USD 6.300 per ton.

Nikkel fortsætter med at imponere og handler her til morgen på det højeste niveau nogensinde med USD 38.350 per ton. Teknisk betynder nikkel at se noget overkøbt ud, hvorfor en korrektion synes sandsynlig. I første omgang ser vi et potentiale ned mod USD 35.000 per ton.

De senste CFTC-tal viser, at de spekulative investorer på verdens største energibørs, NYMEX, ligger med en nettosolgt position på godt 10.800 kontrakter, hvilket er det højeste antal solgte kontrakter siden november 2005. Nye tal for ændringerne i positionerne for den seneste uge publiceres i dag fredag.

Kilde: Jyske Bank

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079