23948sdkhjf

EU-millioner til danske offshore-jobs

Offshore Center Danmark i Esbjerg har modtaget 17,9 mio. kr. fra EU’s Regionalfond til projektet "Energi på havet".
Offshore Center Danmark i Esbjerg har efter indstilling fra Syddansk Vækstforum modtaget 17,9 mio. kr. fra EU’s Regionalfond til projektet "Energi på havet", som skal sætte skub i olie-, gas- og vindbranchen i Syddanmark. Centret forventer med projektet at skabe øget omsætning, vækst og i sidste ende 7.000 nye jobs i branchen

I Danmark arbejder cirka 13.000 ansatte i offshoresektoren og heraf er alene 9.500 beskæftiget i Region Syddanmark. Der er gennem årene samlet en stor og veldokumenteret viden om offshorebranchen, og det vurderes, at der er mulighed for at øge den samlede beskæftigelse med 7.000 ansatte i 2020.

Potentiale skal udnyttes
Regionsrådsformand og formand for Syddansk Vækstforum, Carl Holst, siger:

- Offshorebranchen har stor betydning for de kommende års mulighed for at skabe vækst i Region Syddanmark. Branchen har løbende formået at vokse og omstille sig efter efterspørgslen på energi. Med "Energi på havet" sætter vi turbo på udviklingen. Og vi forventer, at projektet vil skabe mange jobs i offshorebranchen. Det gælder om at sikre, at det store potentiale inden for offshore udnyttes fuldt ud.

Projektet vil skabe gode betingelser for udvidelse af og vækst i den danske offshorebranche, mener Carl Holst. Offshore Center Danmarks projektleder, Marianne Tølbøll, tilføjer:

Ambitiøs satsning med stort potentiale
- Projektet er en bred, ambitiøs satsning på tværs af branchen og vil give flere små og mellemstore virksomheder adgang til offshorebranchen, så der bliver tilført nye kompetencer og ny viden. Vi er sikre på, at projektets mange tiltag kan være med til at skabe øget omsætning, styrket konkurrenceevne og vækst i region Syddanmark.

"Energi på havet" fokuserer blandt andet på, hvordan nye innovative materialer på platformene kan være med til at gøre driften af olie- og gasplatforme mindre ressourcekrævende.

Derudover giver projektet små og mellemstore virksomheder i regionen en idé om behovet for produkter fra underleverandører til blandt andet vindbranchen, sikrer at uddannelsessektoren også fremover uddanner den rigtige arbejdskraft og arrangerer en række nye initiativer og events, der synliggør branchen og får flere til at vælge en karriere inden for offshore.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079