Jobindex er danskernes foretrukne jobbørs
Jobindex, der blev skabt af datalogen Kaare Danielsen i 1996, er i dag Danmarks mest brugte jobbørs. Hver uge klikker mere end 100.000 unikke brugere sig ind på Jobindex’s hjemmeside for at finde nyt job eller nye medarbejdere.
Antallet af brugerne er øget i takt med udviklingen af Jobindex, der indeholder en bred vifte af servicemuligheder. Bare i sidste uge klikkede 190.217 unikke brugere sig ind på Jobindex.
I 2005 havde firmaet en omsætning på 34,3 mio. kr. og fik et resultat på 7,2 mio. kr. Egenkapitalen var på 14,1 mio. kr., og adm. direktør i Jobindex, Kaare Danielsen, forventer en tocifret omsætningsfremgang i 2006.
Kilde: ErhvervsBladet – www.erhvervsbladet.dk