23948sdkhjf

Norsk ejer sætter turbo på fynsk maskinfabrik

Kvernelands norske ledelse har besluttet at sætte ekstra turbo på Kverneland Group i Kerteminde. Flotte resultater sætter forventninger til at den fynske virksomhed kan fordoble sin omsætning inden 2010.
Kverneland-koncernen har besluttet at satse på fynske Kverneland Group i Kerteminde. Den norske ledelse vil arbejde for, at fabrikken inden 2010 fordobler sin omsætning til over en halv milliard kroner. Det skriver Fyens Stiftstidende i dag.

- Kverneland Group Kerteminde er en af vinderne igennem de seneste fem års restrukturering af produktionsstrukturen i koncernen. Planen er, at en lang række produktgrupper fremover skal håndteres fra Kerteminde, heriblandt skårlæggere, slåmaskiner, fodervogne, river, vendere og ensilagevogne, fortæller administrerende direktør Claus Udengaard Thomsen til avisen.

Den nye strategi sættes i gang samtidig med en styrkelse af ledergruppen, organisk vækst, strategiske alliancer samt overtagelse af produktion fra andre fabrikker i Kverneland Group, lyder oplysninger fra koncernen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078