Terma vækster i Asien
Terma vil styrke sit forretningsområde inden for radasystemer i Sydøstasien. Et nyetableret salgskontor i Singapore skal hjælpe den danske forsvarsleverandør med at realisere sin globale vækststrategi.
Og der er store perspektiver i at etablere sig i Sydøstasien. Mange asiatiske økonomier stormer frem i disse år, en vækst, der øger presset på infrastrukturer og dermed behovet for radarsystemer til havne, vandveje og lufthavne.
- Vi forventer, at den asiatiske region vil tegne sig for en stigende andel af det samlede salg i vort forretningsområde. Derfor giver det god mening at etablere sig i regionen, siger direktør for Radar Systems i Terma, Morten Winterberg, til avisen.