23948sdkhjf

Wila overtager samarbejdspartner

Den midtjyske virksomhed har overtaget Sejs Engineering.

Sejs Engineering har ligesom Wila hjemme i Silkeborg, og de to virksomheder har en lang historie sammen.          

- Sejs har jeg arbejdet sammen med i mange år, og Knud (Lykkegaard, tidligere ejer af Sejs Engineering, red.) er 61 år og havde egentlig et ønske om at komme ind under Wila. Wila har altid lavet hans fysiske varer, og det er det, der er udgangspunktet, fortæller Lars Lauridsen, indehaver og administrerende direktør hos Wila.

Knud Lykkegaard selv er sammen med et par yderligere medarbejdere nu flyttet ind hos Wila på Mads Clausens Vej i Silkeborg.

- Det betyder, at han kommer ind i en større organisation, og ergo kan vi også løfte større opgaver Vi har kigget lidt ind i krystalkuglen og ment, at det her er en god ide, forklarer Lars Lauridsen.

Wila selv har cirka 60 medarbejdere, og selv om der dermed ikke er tale om en stor udvidelse, byder opkøbet alligevel på muligheder, vurderer Lars Lauridsen.

- Det er specielt maskiner, Sejs Engineering opfinder til en masse forskellige kunder, og hovedsageligt til nogle markeder vi ikke normalt henvender os til uden for fødevaresektoren. Vi synes, det er et interessant marked for os, at vi kan bevæge os ud over det, vi normalt laver, konstaterer han.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078