23948sdkhjf

Det sker: Sådan skaber vi mere lige vilkår ved certificering

Arbejdsgiverne vil skabe mere ens retningslinjer for, hvordan CE-certificering foregår og ikke mindst, hvordan ”audit” finder sted i virksomhederne. Den 31. maj er der næste møde i CE-netværket.

Arbejdsgivernes netværk for CE-certificering tæller efterhånden 70 virksomheder, 25 rådgivere og ni certificerende organer. Den 31. maj mødes virksomhederne igen til en opsamling på de to første møder. Men man kan sagtens springe på som ny deltager.

På mødet skal det blandt andet drøftes, hvor forskelligt CE-certificering foregår. Her er det Arbejdsgivernes erfaring, at der kan være stor forskel på, hvordan man griber certificeringen og CE-mærkningen an.

- Der tegner sig et billede af, at vi skal have fat i produktionskontrollen og kvalitetsstyringssystemet. Gør vi det, tror jeg, vi kan komme langt i forhold til at opnå en mere ensartet behandling. Men vi har brug for både succeshistorierne og frustrationerne, hvis vi skal gøre det mere ensartet og gennemskueligt for virksomhederne, siger Svend Bondo, industrikonsulent i Arbejdsgiverne.

Modtager gerne eksempler
Det er et af netværkets hovedpunkter at danne sig et overblik over, hvordan de certificerende organer foretager audit i virksomhederne.

- Jeg hører, at der er stor forskel på. hvor lang tid et audit tager, og hvad det koster, siger Svend Bondo, der bruger de indsamlede erfaringer i sin videre dialog med de certificerende i netværket for CE-certificerende.

- Jeg har haft det første møde med de certificerende netop omkring deres audit. De er faktisk meget interesserede i at få ens og ordentlige retningslinjer. De lovede mig at komme med et oplæg til, hvordan certificeringen foregår. Det ser jeg frem til at fremlægge på mødet, siger Svend Bondo.

Arbejdsgiverne modtager i øvrigt meget gerne eksempler på audit.

- Skulle der være nogen i virksomhederne, der ligger inde med en plan for et audit fra tidligere, som de har lyst til at lade mig se, kan jeg lave et endnu bedre oplæg til den fælles skabelon. Så vi kan holde på det bedste og sortere skidtet fra. Det samme gør sig gældende, hvis man netop står overfor en audit, der deltager jeg også gerne som fluen på væggen, siger Svend Bondo.

Der vil også blive præsenteret seneste nyt fra Trafik- og Byggestyrelsen på mødet. Eksempelvis resultater fra deres undersøgelser indenfor EN1090.

Mødet foregår onsdag den 31. maj klokken 12-16 på Hansensberg, Skovvangen 28, Kolding.

Tilmeldig kan ske til Svend Bondo på sbo@arbejdsgiverne.dk - telefon 6317 3361.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081