Ny svejsetråd på det danske marked
Kolding Ilt & Gas A/S lancerer en helt ny svejsetråd på det danske marked. Bag tråden står Hyundai Welding, som er kendt for at være en af verdens største inden for svejsetilsatsmaterialer.
Svejsetilsatsmaterialer fra Hyundai.Jesper Noesgaard, der er ejerleder i Kolding Ilt & Gas A/S, fortæller, at de i virksomheden allerede har fået en del positiv feedback fra kunder, der har prøvet Hyundais tilsatsmaterialer.
- En smed, der har været omkring 20 år i branchen, var ligefrem henrykt over en af de nye rørtråde fra Hyundai. Han mente ikke han på noget tidspunkt havde svejset med så god en tråd, siger Jesper Noesgaard, der glæder sig til, at flere virksomheder får øjnene op for Hyundais kvalitetsprodukter.
Rørtråd til hele Danmark
Kontakten til Hyundai blev etableret i sommeren 2006, men det er først nu, Kolding Ilt & Gas A/S for alvor sætter ind med at markedsføre produkterne på det danske marked. Og der bliver sat ind med fulde sejl. Målet er at nå ud til virksomheder overalt i Danmark.
Hyundai Welding - et kvalitetsmærke
Hyundai Welding blev etableret tilbage i 1975 og har dermed mange års erfaring inden for svejsetilsats. I 1978 startede den koreanske virksomhed produktion af tråd og flus til pulversvejsning, mens produktion af rørtråd først kom til ti år senere. I dag er Hyundai Welding blandt de største spillere på markedet med en total produktionskapacitet på 20.000 ton om måneden.
For at leve op til de bedste kvaliteter og standarder går Hyundai Welding meget op i at overholde de internationale standarder i sine produktioner. Samtidig har koreanerne vundet godkendelser fra de fleste instanser verden over. Senest har den globale virksomhed fået tilkendt ISO-certifificeringen ISO 9001. Du kan læse mere om Hyundai Welding på
www.hdweld.co.kr
Kolding Ilt & Gas A/S leverer desuden massivtråd, rørtråd og svejseelektroder af mærkerne ESAB, Migatronic, Filarc, Elga, SAF, Avesta, Böhler, UTP, Oerlikon og MTC.
Læs mere om Kolding Ilt & Gas og deres andre forretningsområder på www.kig-as.dk