23948sdkhjf

Brødrene Dahl fastholder solidt overskud

På trods af krisen i byggeriet kom vvs-grossisten Brødrene Dahl ud af 2009 med skindet på næsen.
Brødrene Dahl har netop løftet sløret for sit årsregnskab for 2009. Omsætningen i 2009 blev på 3,205 mia. kr., svarende til en nedgang på 16 % fra året før. Dermed klarede Brødrene Dahl sig bedre end den øvrige byggesektor, som har oplevet omsætningsfald på over 20 %.

Årets resultat før skat blev på 110 mio. kr. mod 187 mio. kr. året før. Resultatet er dog påvirket af engangsomkostninger på ca. 37 mio. kr. i forbindelse med en sammenlægning med Optimera, samt en række ændringer i forbindelse med aktivitetstilpasninger, organisatoriske ændringer og tiltag indenfor logistik- og distributionsområdet.

Venter bedre resultat i 2010
Resultatet af den primære drift blev på 106 mio. kr. mod 187 mio. kr. i 2008. På baggrund af markedsudviklingen og sammenlignet med branchens øvrige aktører betegner ledelsen resultatet som tilfredsstillende.

- Vi kan ikke være utilfredse med resultatet, når vi kigger på afmatningen i hele vores branche. Der skal dog ikke herske tvivl om, at vi stiler efter mere, siger Lars Fournais, administrerende direktør i Brødrene Dahl.

- Med færre omkostninger i 2010 via vores organisationsændringer og strammere fokus forventer vi et bedre resultat i indeværende år. Vores ambition er at stå i spidsen for en udvikling af grossistrollen og tilføre mere værdi til vores kunder. Derfor vil vi i 2010 og årene frem lancere en række nye initiativer, som vil understøtte dette, uddyber han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078