Babcock & Vilcox Vølund får kæmpe-ordre
Öresundskraft har tegnet aftale med danske Babcock & Vilcox Vølund om levering af kedlen til det nye kraftvarmeværk i Helsingborg.
Stor interesse - store krav
Interessen for at levere en kedel til Fibornaværket har været stor, og Öresundskraft har modtaget tilbud fra fem forskellige leverandører.
- Vi har nu gennemgået buddene omhyggeligt og set på både de økonomiske og tekniske aspekter. Babcock & Vilcox Vølund har fået flest point i begge kategorier, siger Jesper Baaring, projektleder hos Öresundskraft, og tilføjer:
- Kedlen er den vigtigste investering i hele projektet, og vi har stillet høje krav til såvel kapacitet som levetid. Babcock & Wilcox Vølund har stillet nogle garantier, der er både langsigtede og omkostningseffektive.
160.000 tons affald om året
Kedlen til Fibornaværket måler 50 meter i længden, er 45 meter høj og har en forbrændingskapacitet på 160.000 tons affald om året. De første komponenter til kedlen skal leveres i sommeren 2011.
Når værket står færdigt og tages i brug i december 2012, bliver det et af Europas mest moderne kraftvarmeværker.
- Fibornaværket er en af de mest spændende miljøsatsninger i energibranchen for øjeblikket. Genvinding af brændbart affald er en af de mest holdbare løsninger både økonomisk og miljømæssigt. Derfor er vi meget glade for at bidrage til Fibornaværket, siger Mogens Tyllesen, salgsdirektør hos Babcock & Vilcox Vølund.