23948sdkhjf

Tysk aluminiumindustri boomer

Opsvinget i den tyske aluminiumindustri er markant. Det vil den danske brancheorganisation Aluminium Danmark og Danmarks Eksportråd udnytte med en dansk fællesstand på Aluminium 2010.
Efter næsten to år med tilbagegang over stort set alle markedsområder hersker der ny optimisme og forårsstemning i den tyske aluminiumindustri - det smitter uvilkårligt af på forventningerne i den danske aluminiumindustri.

- Den tyske aluminiumindustri sluttede sidste kvartal af 2009 med positive takter. Vækst i ordreindgang skabte forhåbninger om et vendepunkt for økonomien - så udviklingen i de første måneder af 2010 er fulgt med spænding udtaler Jim Hansen, sekretariatschef i branchesammenslutningen Aluminium Danmark.

Stor ordrestigning i Tyskland
Netop hjemvendt fra møde blandt de Europæiske brancheforeninger er det specielt markedsudviklingen i Tyskland, som blev mødets omdrejningspunkt. Christian Wellner, generalsekretær for den tyske aluminiumindustris brancheforening, kunne således berette om fortsat og markant vækst ind i 2010.

Ordreindgangen til leverandørerne for valsede aluminiumprodukter (plader) er således steget med 42 % i forhold til januar-februar 2009 og med endnu flottere 52 % for ekstruderede aluminiumprofiler. Det bringer den tyske aluminiumindustri tilbage på sporet og meget tæt på niveauet fra samme måneder i 2008, hvor det gik rigtigt stærkt i Tyskland.

Det er specielt de vigtige markedssegmenter for automotive-, maskin- og bygge- og emballageindustrien, der rykker tilbage mod ordreniveauet, før krisen ramte industrien.

Aluminium eksportfremstød i Tyskland
For første gang nogensinde deltager repræsentanter for den danske aluminiumindustri sammen med blandt andet DTU og Aluminium Danmark med en fællestand på Aluminium 2010.

Messen, der er den største samlede internationale platform for aluminiumindustrien i Europa, afholdes i Essen Tyskland i perioden 14.–16 . september 2010 og tiltrækker sig besøgende fra hele verden – men med en klar overvægt på tyske beslutningstagere. Arrangøren forventer i 2010 mere end 900 virksomheder og mere end 18.000 internationale besøgende.

Fællesstanden organiseres af Branchesammenslutningen Aluminium Danmark i tæt samarbejde med Ambassaden i Berlin. Til at løfte de fælles eksportbestræbelser er Eksportrådet med til at løfte indsatsen. Eksportrådet har således bevilliget lidt over 500.000 kr. til det fremtidige eksportfremstød.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094