23948sdkhjf

Schaeffler bag forskningsprojekt inden for hybrid-biler

Lejegiganten præsenterer nyt forskningsprojekt inden for elektrisk mobilitet. Man har i den sammenhæng udviklet en konceptbil, som skal demonstrere diverse konstellationer inden for køretøjer.
Bilen, som Schaeffler Group har døbt Schaeffler Hybrid, er konstrueret med en seriefremstillet forbrændingsmotor samt yderligere en central elmotor og to hjulmotorer.

Under udviklingen af Schaeffler Hybrid er der lagt stor vægt på at præsentere og sammenholde de forskellige koncepter samt foretage så virkelighedsnære tests som muligt. Et vigtigt aspekt i projektet har også været det tværgående samarbejde mellem de respektive divisioner i Schaeffler Group, herunder INA, FAG, LuK samt IDAM og AFT.

Fleksibel til- og frakobling
De enkelte motorkomponenter i Schaeffler Hybrid kan tilsluttes eller frakobles, hvilket rummer en række forskellige køreegenskaber – lige fra klassisk drift med forbrændingsmotor til en funktion som parallel hybrid eller serie-hybrid eller til en funktion, hvor der udelukkende benyttes en elmotor.

Forbrændingsmotoren kan både fungere som drivkraft, eller den kan tilsluttes som ”range extender” (rækkevide-udvider). En automatisk gearkasse øger de forskellige muligheder, og transmissionen inkorporerer naturligvis også koblingsprodukter fra Schaeffler divisionen LuK, som er nødvendige i forhold til hydbridteknologien. Batteripakken, der består af et 16 kWh lithium-ion batteri (400V, 400A) kan oplades ved genvinding af bremseenergi, gennem range extender eller via ekstern strømtilførsel (plug-in hybrid).

En væskekølet elmotor med en ydelse på 50 kW og 95 Nm – udviklet af IDAM, der er et af Schaeffler Groups datterselskaber – er koblet på den automatiske gearkasse ved hjælp af en tandkæde og driver de forreste hjul. Hjulmotorerne er også et Schaeffler-produkt og går under navnet ”eWheel-Drive”. De har hver en ydelse på ca. 50 kW og et drejningsmoment på 530 Nm.

Ikke i serieproduktion
Stor know-how inden for hjullejer og transmission har resulteret i kompakte enheder, hvor hjulleje, drivenhed og bremser er integreret i hjulet. Fordelen ved drivenhederne er dermed, at de kan monteres i eksisterende køretøjer uden de store ændringer. Derudover udmærker eWheel Drive sig ved et attraktivt drejningsmoment samt et forbavsende lavt støjniveau.

Schaeffler Hybrid kommer ikke i serieproduktion, men har udelukkende til formål at sætte fokus på Schaeffler Groups holistiske og innovative tilgang til nye teknologier inden for elektrisk mobilitet.

Ud over komponenterne i Schaeffler Hybrid omfatter lejeproducentens produktsortiment til køretøjer med hybridteknologi og elektronisk mobilitet eksempelvis også hybridkoblinger, elektromekaniske styre- og chassiskomponenter samt differentialer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111