23948sdkhjf

Gylden hæder til MarineShaft

Ved DS Håndværk & Industris generalforsamling i weekenden fik virksomheden MarineShaft Hirtshals A/S erhvervsprisen ”Den Gyldne Ambolt”.
Da firmaet MarineShaft blev oprettet i 2004, var det med fire ansatte. I dag arbejder ca. 90 medarbejdere med skibsreparationer, opretning og renovering af skruer, aksler, ror og propeller, produktion af nye propelleraksler og rorstammer og rensning af rørsystemer på skibe. Arbejdet udføres både på virksomheden i Hirtshals og på skibe kloden rundt.

Virksomheden ledes og ejes af Anders Jensen og Knud Andersen, og den har til huse både på havnen i Hirtshals og i to store helt nybyggede haller tæt ved motorvejstilkørslen og det nye Told- og ServiceCenter Hirtshals.

Korte beslutningsveje
MarineShaft er en moderne virksomhed baseret på de klassiske håndværkstraditioner. Anders og Knud har arbejdet sammen i 25 år, og de har skabt en virksomhed, der på mange måder er noget helt særligt – ikke mindst på grund af et udpræget fokus på korte beslutningsveje og uddelegering af arbejdet på alle niveauer.

Mange af de ansatte i virksomheden har arbejdet i branchen i rigtig mange år, og det er netop Anders og Knuds blik for og investering i udvikling af både produktionen og medarbejdernes kompetencer, der har gjort MarineShaft til den hurtigtvoksende og succesfulde virksomhed, den er i dag.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.254