Nyt om navne: Sonnimax udvider
Den fynske virksomhed har fået ny salgs- og marketingassistent.
Sonnimax, der leverer og servicerer udstyr til sandblæsning, slyngrensning og metallisering, har ansat Lee Andersen for at styrke salgs- og marketingfunktionen.
Hun skal som salgs- og marketingassistent være med til at øge synligheden i markedet og skabe fokus på virksomhedens produkter. Lee Andersen kommer fra en stilling som webansvarlig i H.W. Larsen i København.
- Jeg glæder mig til at lære en ny og spændende branche at kende og til at varetage de mange forskellige marketingopgaver i Sonnimax A/S, siger hun.