23948sdkhjf

Kapitalfond køber TRESU

Ejerkredsen bag TRESU, Erik Gydesen, Finn Bygum, Finn Jensen og Johannes Berger har efter et positivt forhandlingsforløb overdraget deres livsværk til Erhvervsinvest.
Virksomheden, der blev grundlagt i 1981, har hovedsæde i Bjert ved Kolding. Tresu har desuden produktionsfaciliteter i USA og Litauen samt salgsselskaber i Tyskland, Italien, Japan, Kina og England, og beskæftiger ca. 220 fuldtidsansatte. Erik Gydesen, der forsætter i virksomheden som administrerende direktør, udtaler på vegne af den tidligere ejerkreds:

- Det har været vigtigt for os at finde en ny ejer, som vil videreføre og udvikle virksomheden. Erhvervsinvest er en ejer, som har adgang til både kapital og kompetencer og kan, sammen med ledelsesteamet og de kompetente medarbejdere, understøtte og accelerere TRESU’s langsigtede vækststrategi.

Stærk platform for vækst
TRESU’s flexo trykmaskiner og tilbehørsprodukter til offset- og flexo trykindustrien afsættes til en lang række producenter i den grafiske industri. Flexo trykmaskiner anvendes blandt andet ved fremstilling af kartoner til mælk og juice. Et andet voksende forretningsområde for TRESU er fremstilling af komponenter og kundetilpassede specialmaskiner til blandt andet marine/offshore og vindmøllesegmentet. Thomas Marstrand, direktør og managing partner i Erhvervsinvest udtaler:

- TRESU er en god og veldrevet virksomhed med betydelige muligheder for yderligere værdiskabelse. Virksomhedens forretningsmodel baserer sig på stor know how indenfor udvikling og produktion af trykmaskiner til den emballageproducerende industri og avancerede specialmaskiner til en række industrier indenfor blandt andet vedvarende energi. Kombineret med virksomhedens dygtige ledelse og medarbejdere udgør det en stærk platform for vækst. TRESU’s produkter og kompetencer er efterspurgte i hele verden og virksomheden opererer indenfor industrier, der er kendetegnet ved en sund underlæggende markedsvækst. Vi ser et stort potentiale i en fremtidig ekspansion.

Ny bestyrelsesformand bliver Palle Nørgaard, tidligere administrerende direktør i Siemens Windpower. Derudover indtræder, Thomas Hjorth, tidligere administrerende direktør i Heidelberger Druckmachinen Norden/Baltikum, Rene Barington, tidligere administrerende direktør i Glunz & Jensen , og Thomas Marstrand selv i bestyrelsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109