23948sdkhjf

Automatik 2010: Fuld fart på Hydra-Grene

Hydra-Grene er atter kommet op i gear efter et dyk under finanskrisen.
- I går var meget stille, men vi tror og håber på, at det bliver en god messe. De gode kontakter kommer i dag, konstaterer Søren Nielsen optimistisk på andendagen af Automatik 2010.

Der er da generelt heller ikke den store grund til pessimisme hos Hydra-Grene for øjeblikket, idet de seneste måneder har budt på en kraftig optur.

Optur i andet kvartal
- Vi har haft rigtig meget fart på siden april. Vi kører for fuldt tryk for øjeblikket. Tallene viser, at der ryger mere igennem nu, siger Søren Nielsen, og fortsætter:

- Vores dyk kom lidt sent i forhold til andre, så vi var også mærket i første kvartal. Men vi er positive, og der kommer rigtig mange forespørgsler ind for øjeblikket.

Han melder også om en generel positiv stemning blandt kunderne og kollegerne på messen, om end den naturligvis ikke når samme højder som før finanskrisen. Søren Hansen hæfter sig dog ved, at de fleste i dag har et mere realistisk billede af verden.

To produktgrupper i fokus
På produktsiden har Hydra-Grene især fokus på to produktgrupper på årets messe:

- Den ene er vores Jtekt HPI-pumpestationer, som vi leverer helt op til 6 kubik. De bruges fx til løfteborde, trucks, lifte – kort sagt alle maskiner hvor der er behov for en cylinderbevægelse. Det er et område, vi satser meget på. Gennem vores søsterselskab Grene overtog vi sidste år et firma i Sverige, og det betyder, at vi nu er hovedforhandler i hele Skandinavien, fortæller Søren Nielsen.

- Vores andet store fokusområde er Walwoil-ventiler. Vi har udvidet produktprogrammet betydeligt, så vi nu er lagerførende helt op til 250 liter. Det er Italiens største producent af ventiler, og de bruges meget inden for mobil-industrien og ikke så meget inden for automatik. Alligevel har vi dem med her, fordi vi ved, at der kommer mange af de samme folk, slutter han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097