Vagtskifte hos Sandvik Coromant
Salgschef Søren Lange er udnævnt til general manager for Sandvik Coromant Danmark. Han overtager posten efter Lars Bursche, der udnævnes til vice president – Sandvik Coromant.
Søren Lange blev ansat i Sandvik Coromant i 2008 og har en ingeniørmæssig baggrund med en efterfølgende CBA samt stor erfaring inden for industrisalg. Søren Lange fortsætter med at lede salget i Danmark samtidig med, at han varetager general manager-funktionen.