23948sdkhjf

Hadsund-virksomhed udvikler fuldautomatisk højlager i Sverige

Lageret er nu et af Skandinaviens største.

SSI Schäfer har forvandlet møbelforhandleren Jysks svenske distributionslager i Nässjö i Sverige.

Implementeringen af et tredje højlager har stort set fordoblet distributionslagerets kapacitet for den danske møbelforhandler Jysk Nordic A/S i den sydsvenske by Nässjö.

- Førhen var vi afhængige af ni eksterne lagerbygninger og "vareturisme", som vi kalder det. Vi ønskede at ændre denne situation gennem udvidelse af vores kapacitet og sammenlægning af oplagringen af varer på ét sted, mens vi også optimerede processerne vha. moderne IT- og transportsystemer, siger Annika Löfgren som er logistikchef hos Jysk.

Blandt største i Skandinavien
Med over 165.000 pallepladser, fuldt automatiserede processer og effektiv logistiksoftware er Jysks anlæg i Nässjö nu blevet en af de største og mest moderne distributionslagerbygninger i Skandinavien.

- Det er endnu for tidligt at kunne sige noget om de specifikke tal, men med håndtering af op til 1.100 indkommende paller om dagen og 1.000 udgående paller har vi allerede øget vores resultater betragteligt, siger Annika Löfgren.

Jysk har siden udvidelsen i Nässjö 5.200 forskellige varer på lager i alt næsten 14 millioner individuelle dele. Distributionscentralen, som blev bygget i 1999, forsyner alle butikker i Sverige og Finland med varer.

- Vores tidligere lagerkapacitet og -processer kunne ikke længere opfylde de voksende behov. Det er derfor, at vi besluttede at bygge et tredje højlager og at modernisere teknologien i de eksisterende faciliteter, siger Annika Löfgren.

Fra simulering til implementering
Ud over de tre højlagre, består distributionscenteret i Nässjö af endnu en lagerzone, som er placeret foran højlagrene. Her står AGV’ere for dele af den interne transport.

Styresystemet for disse trucks blev også integreret i lagerstyringssystemet. Dette gør det muligt at gennemføre koordineret processtyring i alle fire lagerzoner i distributionscenteret: De tre højlagre sammen med conveyorsystemerne og lagerzonen foran højlagrene, hvorfra plukningen af større dele også finder sted.

Igen, det er ikke blot et stærkt koncept, det er også et projekt, der er gennemført Med imponerende slutresultater. Det effektive IT-system opdeler vareflowet i indgående varer og udgående varer og sikrer transparente og fuldt koordinerede processer, der er designet med henblik på høj ydeevne.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109