23948sdkhjf

Ny robot frigiver tid på maskinfabrik

CNC-Team i Horsens er efter lang overvejelse hoppet med på robotbølgen.

Hos CNC-Team i Horsens havde de længe gået og overvejet automatisering med robotter. Så da de for nogle måneder siden modtog en stor ordre fra en kunde, blev beslutningen endelig taget.

Valget faldt på en Bila RoboPower T850-20N fra Bila.

CNC-Team er en maskinfabrik med 11 ansatte fordelt på tre hold. Maskinfabrikken er en typisk underleverandør, der varetager alle opgaver inden for drejning og fræsning til blandt andet metal-, medicinal-, vindmølle-, maskinbygger- og levnedsmiddelindustrien.

Kan flytte emner på 20 kilo
Bila RoboPower T850 er hos CNC-Team monteret med en 20 kilo robot, der håndterer lidt tungere emner ind og ud af en CNC-drejebænk.

Robotcellen er i følge Bila fleksibel og brugervenlig med en åben software, der gør, at operatøren til enhver tid selv kan omprogrammere cellen, når et nyt emne skal indkøres. 

Derfor giver Bila RoboPower øget maskineffektivtet (OEE), og medarbejderne bliver frigivet til andre opgaver.

Alt sammen er i følge direktør hos CNC-Team Jesper Fredlev medvirkende til valget om at investere i robotten.

Derudover var en vigtig faktor for maskinfabrikken også muligheden for service 24/7/365 samt den hurtige leveringstid, som Bila kunne garantere, da robotcellerne er lagervarer.

- Det giver en tryghed for os at vide, at vi altid kan få assistance, hvis behovet opstår - uanset tidspunktet på døgnet, siger Jesper Fredlev.

Bila RoboPower har nu kørt i to måneder hos CNC-Team, og der er i følge Jesper Fredlev stor tilfredshed med løsningen, som frigiver tid til, at medarbejderne kan lave andre opgaver, når robotcellen arbejder. Det kan specielt mærkes i aften- og nattetimerne, når de er tyndt bemandede hos CNC-TEAM.

- Vi er rigtig glade for løsningen. Robotten kører rigtig godt, og der er ikke noget at sætte en finger på, siger Jesper Fredlev.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078