23948sdkhjf

Her bliver skrot til kvalitetsstål

Ud af 300.000 ton jernskrot genvinder svenske Ovako 296.000 ton førsteklasses stålprodukter hvert år.

Det svenske stålværk Ovako er unikt i Sverige; det producerer nemlig udelukkende stål ved genbrug af skrot. Det giver en stærk miljøprofil for en producent i metalindustrien.

Ovakos stålværker ligger i Hofors cirka 200 kilometer nordvest for Stockholm og har leveret rent stål med høj styrke til producenter af kvalitets-kuglelejer i mere end 100 år.

Nu skruer stålværket op for hastigheden og antallet af medarbejdere. I marts blev 80 nye medarbejdere ansat i koncernen for at løse flaskehalse.

- I Sverige er vi gode til at kontrollere forureninger i smeltning. I en 100 ton stor smeltning er det muligt at kontrollere forurenende stoffer i størrelsen 10-20 my, sammenlignet med en hårlinje på 70 my tykkelse, siger Ovakos administrerende direktør, Carl-Michael Raihle.

En bakterie har en meget stor effekt på bæredygtighed, da mere end 90 procent af alle ulykker skyldes træthed i stålet, og bakterier er ofte en årsag til trætheden.

Grønne tanker spirer
Når rent stål anvendes i eksempelvis injektionsdele, giver det større effektivitet ved forbrænding.

Carl-Michael Raihle viser et lille hemmeligt produkt til en bil. Den vejer kun 300 gram og sparer 10 procent af bilens energiforbrug.

- Denne lille ting sparer 150 ton kuldioxidemissioner over et år, siger Carl-Michael Raihle.

Og det er ikke uvæsentligt, for kundernes grønne bevidsthed er for alvor begyndt at vågne.

- De ser hele livscyklussen, fra vugge til grav. De ser, hvor stålet er lavet. Den tankegang vinder frem, selvom den endnu ikke er slået igennem som et afgørende indkøbsparameter, siger Carl-Michael Raihle.

Ovako fremstiller ligeledes meget store ringe til kunder i vindmølleindustrien, hvor møllerne bare vokser og vokser i størrelse. På kun få år er vindmøller gået fra 2 MW til 8 MW, hvilket kræver kuglelejer på tre til fem meter i diameter.

Fremkomsten af stålindustrien i Sverige er forbundet med netop kuglelejeindustrien. Leje-industrien begyndte at tage fart i begyndelsen af 1900-tallet, hvor kuglelejeproducenten SKF søgte efter rent stål. SKF gennemførte en stor undersøgelse og konkluderede, at Ovako i Hofors var bedst egnet til opgaven. I 1914 begyndte værket i praksis at levere stål til SKF i Göteborg.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.255