23948sdkhjf

Migatronic leverer robotter til svensk auto-kæmpe

Danske Migatronic har solgt fem hightech industrirobotter til svenske Autoliv.

I mere end 20 år har danske Migatronic Automation udviklet specialdesignede automatiserede svejseløsninger til Autoliv, verdens førende virksomhed inden for bilsikkerhedssystemer. For nylig leverede Migatronic Automation samtidig fem nye avancerede automatiserede svejsesystemer til Autolivs tekniske centre i Sverige og Kina.

Hvad der startede som en bil- og traktorværksted i Vårgårda i Sverige for 64 år siden har udviklet sig til en verdenskendt producent af bilsikkerhedssystemer. I dag beskæftiger Autoliv over 70.000 mennesker verden over i 27 forskellige lande, mens firmaets sikkerhedssystemer redder flere end 30.000 liv hvert år.

En ny generation af airbags
Migatronic Automation har i adskillige år været blandt Autolivs foretrukne forretningspartnere i at udvikle automatiserede svejseløsninger, som passer til det svenske multinationale selskabs særlige behov. Autoliv begrunder indkøbet fra Migatronic Automation, der er et datterselskab af Migatronic A/S med:

- I de seneste år har vi udviklet en ny generation af udstyr, der er både miljøvenlige og omkostningseffektive, da de bruger hydrogen og ilt med inaktiv gas for at opblæste airbaggen. Omkring 1,5 millioner airbags er blevet produceret siden vi begyndte at lave vores lavvolumenproduktion af den nye airbag-type i 2012, og vi planlægger at udvide produktionen til otte millioner airbags om året i 2019, Derfor investerede vi for nylig i fem nye automatiserede systemer fra Migatronic Automation, udtaler projektleder hos Autoliv Anders Ohlson.

Mere end blot leverandør
Ifølge Claus Pagh, der er salgsdirektør for Migatronic Automation, er det en ambition at blive betragtet som mere end en leverandør på blandt andet det automotive marked.

- Hjørnestenen i vores arbejde er at identificere områder, hvor kunderne kan optimere og rationalisere deres produktionsprocesser gennem automatisering. I den forstand betragter vi os som rådgivende ingeniører frem for bare leverandører af et produkt, da vi aldrig leverer standardiserede løsninger, udtaler Claus Pagh og tilføjer:

- Vi engagerer vores kunder på projektorienteret grundlag, hvor vi samarbejder med at udvikle specialdesignede automatiserede svejseløsninger, der passer til specifikke behov. Og vores forhold til en kunde slutter ikke efter levering, da vi ofte kan optimere deres produktion yderligere.

Det produceres hver år over 72 millioner personbiler globalt set, og dette tal forventes at stige i de kommende år. Autoliv leverer sikkerhedssystemer til mere end 100 forskellige bilmærker verden over, og blandt de nuværende kunder i den nye airbag-type er bilmærker som Ford, Renault, BMW, Mercedes og Volkswagen.

Automatisering vokser
Migatronic realiserede i 2016 en omsætning på 304,3 millioner kroner, svarende til en stigning på tre procent i forhold til 2015. Overskuddet før skat blev 10,1 millioner kroner mod 8,0 millioner i 2015, og der er dermed opnået en resultatfremgang på 25 procent.

En af koncernens væsentligste strategiske indsatser er rettet mod automatiseret svejsning. Salget af automatiserings-løsninger steg med 12 procent i forhold til 2015 og afspejler den vækst, der er i markedet for automatisering.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096