23948sdkhjf

Ken Hygiene Systems i spansk alliance

Den fynske virksomhed går sammen en af sine største konkurrenter i jagten på global vækst.

Ken Hygiene Systems har indgået et samarbejde med spanske Antonio Matachana S.A. Det skriver Fyens.dk.

Samarbejdet drejer sig om maskiner til rengøring og sterilisering af udstyr til sundhedssektoren.

- Formålet med alliancen er at styrke begge virksomheders position i sundhedssektoren og samtidig udbyde et førende program af nytænkende produkter og tjenester til kunderne på det globale sundhedsmarked, skriver Ken ifølge Fyens.dk i en meddelelse.

Ken har produktion i Brobyværk og Slovakiet, mens Matachana har datterselskaber i blandt andet Frankrig, USA, Argentina og Malaysia. I første omgang vil der ikke blive etableret noget fælles salgsselskab, men aktiviteterne vil blive håndteret af det selskab, der er stærkest på de enkelte markeder.

Det er ikke lykkedes Fyens.dk at få en kommentar fra administrerende direktør Per Juul Nielsen.

Originalartikel: http://www.fyens.dk/erhverv/Opvask-for-millioner-Midtfynsk-fabrik-i-alliance-med-spansk-koncern/artikel/3179837

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094