23948sdkhjf

Ken Hygiene Systems skal have ny direktør

Per Juul Nielsen fratræder efter otte år hos den fynske producent af steriliserings-maskiner.

I stedet sætter bestyrelsesformand Mogens K. Nielsen sig i direktørstolen, mens der ledes efter en afløser for Per Juul Nielsen. Det skriver Fyens.dk.

Ifølge bestyrelsesformanden sker fratrædelsen efter fælles aftale, og fordi Ken Hygiene Systems har brug for en direktør med andre kompetencer.

- Vi har brug for en direktør med dybere indsigt i produktion, siger Mogens K. Nielsen til Fyens.dk.

Ken Hygiene Systems står netop midt i en flytning af dele af produktionen fra virksomhedens fabrik i Brobyværk til Slovakiet. Efterfølgende skal fabrikken på Fyn opgraderes, så produktionen kan øges.

Samtidig har Ken for nylig indgået et samarbejde med den spanske konkurrent Matachana. Både det og opgraderingen af produktionen bliver centrale opgaver for den nye direktør.

Originalartikel: http://www.fyens.dk/erhverv/Fynsk-fabrik-vil-vokse-Skiller-sig-af-med-direktoeren/artikel/3182098

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.072